Danmarks store konference om adfærd og forandringer – den 26. august 2021 i The Plant Cph.
Få mere information herKonferencen afholdes den 26. august 2021 i
The Plant Cph
Raffinaderivej 22
2300 København S
Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med forandringer og adfærd. Konferencen har dog primært et fokus på interne forandringer, det vil sige ledelse, HR, organisationsudvikling, arbejdsmiljø, interne kampagner og alle de andre steder, hvor vi skal flytte hinanden.
Konferencens primære fokus er at inspirere dig til at blive bedre til at skabe forandringer. Der vil være mange perspektiver på den ambition, og adfærdsdesign vil være et af dem. Men det er ikke en konference om adfærdsdesign. Det er en konference om forandringer.
De fleste indlæg vil være på dansk. Men forvent, at 1-2 af dem vil foregå på engelsk.
Der er plads til 600 mennesker til konferencen.
Early Bird billetter koster 4.500 kr. Efter 1. maj er prisen 5.000 kr. Priser er ex moms.
Der er tre muligheder. Du kan betale med betalingskort, få tilsendt en faktura, eller få tilsendt en faktura med EAN-nummer.
Du har flere muligheder. Det tager ca. 10 minutter på cykel fra Kongens Nytorv. Det tager ca. 20 minutter at gå fra Christianshavns Metro station. Det er også muligt at parkere ved The Plant. Husk dog, at det er betaliingsparkering, og at morgentrafikken kan være meget langsom. Så vi anbefaler cykel eller gå-ben:-)
Hvis du har spørgsmål, så kontakt endelig Charlotte Rhod Larsen, der koordinerer arrangementet. Skriv en mail til hende på:
kontakt@mmunster.comDet er Morten Münster, der har taget initiativet til konferencen. Du kan læse mere om ham her:
mortenmunster.comMorten Münster bød velkommen til Behavers med budskabet om, at han glædede sig til at få det hele overstået. Han viste også deltagerne det eksperiment, der var blevet foretaget med dem. Det havde han tyvstjålet fra adfærdsforskeren Pelle Guldborg. Du kan læse om hele studiet her.
Dennis Nørmark fortalte om, hvorfor bureaukrati opstår, og hvad der står i vejen for større effektivitet og arbejdsglæde. I det provokerende, men konstruktive indlæg delte han forskning og erfaringer til, hvordan vi bliver bedre til at finde ind til ægte værdi, så vi kan slippe for pseudoarbejde.
Thomas Ramsøy gav et tankevækkende oplæg om, hvordan hjernen fungerer under forandringer, og hvordan vi kan bruge denne viden til at blive bedre til at ændre adfærd. I slutningen af oplægget tog han Morten Resen på scenen for at scanne hans hjerne, mens han brugte TikTok.
Lasse Bastkjær Jensen fortalte historien om, hvordan DR kom igennem krisen, og hvilke kommunikative redskaber, de havde brugt undervejs. Han delte 3 principper for deres succes og var åben om deres fejl. Han mente i øvrigt, at han havde konferencens grimmeste slides.
Niels Boje Lund fortalte den tragiske historie om hans søn, der døde af meningitis, selvom han kunne have været i live, hvis han havde fået den rette behandling. Hans konstruktive oplæg handlede om de tre principper for at undgå bureaukrati og komme 0-fejls-kulturen til livs.