Mette Refshauge er kommunikationsdirektør i A. P. Møller Mærsk. Hun en af de tungeste kommunikationsprofiler i landet med erfaring som kommunikationsdirektør fra SAS, Danfoss og TDC.
Thomas Ramsøy er en af verdens førende hjerneforskere. Hans virksomhed, Neurons Inc, har kontorer i hele verden og arbejder for virksomheder såsom Google, IKEA, Facebook, VISA og NBC Universal.
Dennis Nørmark er antropolog og manden bag bogen Pseudoarbejde. Han er en af de fremmeste bekæmpere af bureaukrati og ineffektivitet i store organisationer.
Jan Hellesøe er Danmarks førende mentalist og manipulationsekspert. Han har optrådt i næsten 20 år og har mange års erfaring med at optræde på dansk TV og i Las Vegas og Hollywood.
Filip Engel er chef for bæredygtighed, public affairs og branding i Ørsted. Ørsteds ambition er at være med til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Det er den lille opgave, som Filip og kollegaerne sidder med til dagligt.
Hannah Burd er seniorrådgiver hos Behavioral Insights Team (BIT) i London – også kendt som ‘The nudge unit’. BIT beregnes for at være verdens førende forskningsenhed, når det kommer til at lave store, ambitiøse adfærdsændringer på hele befolkninger baseret på teorien i adfærdsdesign.
Mette Nørr Gantzhorn er head of diversity og inclusion i Ørsted. Hun har gennem flere år eksperimenteret med, hvordan man kan bruges adfærdsdesign i forandringsledelse.
Morten Münster har gennem de seneste 10 år arbejdet med adfærdsdesign i praksis og hjælper til dagligt organisationer i Danmark og udlandet med at omsætte teorien til praksis.
Niels Boje Lund er far til Mathias med baggrund som management konsulent, leder og iværksætter. I 2016 mistede Niels Boje Lund sin søn til meningitis, selv om han med al sandsynlighed kunne have overlevet uden varige mén, hvis lægerne havde handlet efter normal standard.
Lasse Bastkjær er kommunikationsdirektør i Landbrug og Fødevarer. Han kom fra en stilling som kommunikationschef i DR, hvor han var med til at forme den interne kommunikation, da DR skulle ledes gennem stormvejret med besparelser.
Morten Resen er konferencier på dagen. Han har førhen arbejdet som vært og redaktør, og lige nu bruger han det meste af sin tid som iværksætter.
Let morgenmad, kaffe og the.
Ved Morten Resen og Morten Münster.
Dennis Nørmark er antropolog og manden bag bogen Pseudoarbejde. Han er en af de fremmeste bekæmpere af bureaukrati og ineffektivitet i store organisationer. Dennis er lige i færd med at færdiggøre sin kommende opfølger til bogen om pseudoarbejde. I sit indlæg vil Dennis fortælle, hvad han har lært ved at arbejde med at udrydde pseudoarbejde de seneste tre år, og han vil forsøge at udpege de områder, hvor det opstår, og give sit bud på, hvad man kan gøre ved det.
I 2016 mistede Niels Boje Lund sin søn til meningitis, selv om han med al sandsynlighed kunne have overlevet uden varige mén, hvis lægerne havde handlet efter normal standard. Han kan acceptere at læger gør deres bedste og kan fejle, men han kræver, at vi alle skal lære af vores fejl. Og det kræver en forandring af nulfejlskulturen i sundhedsvæsenet. Niels Boje Lund har bl.a. medvirket i dokumentarer, nyhedsudsendelser, artikler m.fl. i medierne for at gøre op med nulfejlskulturen. Hør hans historie og erfaringer med at forandre en af de mest fastlåste kulturer i samfundet.
Jan Hellesøe er Danmarks førende mentalist og manipulationsekspert. Han har optrådt i næsten 20 år og har mange års international erfaring fra bl.a. Las Vegas og Hollywood. I DR3-programmet Fuckr med dn hjrne og senest i programmet Manipulator på DR1 har han forført og forundret med sine utrolige evner. På dagen i The Plant ved vi ærlig talt ikke, hvad Jan har tænkt sig at gøre. Det er lidt pointen med at invitere ham …
Kan man arbejde med adfærdsdesign i forandringsledelse? Ja. Mette Nørr Gantzhorn har stået i spidsen for et ambitiøst projekt om at introducere adfærdsdesign som en bærende driver for forandringer i Novo Nordisks R&D, der har over 5000 medarbejdere. 150 seniorledere blev uddannet til at bruge adfærdsdesign i praksis. Hør om de små og store eksperimenter, lederne satte i værk – og om de hurtige effekter, de oplevede.
Hannah Burd er seniorrådgiver hos Behavioral Insights Team (BIT) i London – også kendt som the Nudge Unit. BIT beregnes for at være verdens førende forskningsenhed, når det kommer til at lave store, ambitiøse adfærdsændringer på hele befolkninger baseret på teorien i adfærdsdesign. BIT har opnået store resultater på så forskellige felter og sektorer som integration, produktivitet, ligestilling og sundhed. Hannah Burd flyver til The Plant for at fortælle om noget af BIT’s nyeste forskning, der viser, hvordan man gennem større fleksibilitet i sin organisation kan tiltrække mere talent og samtidig skabe større diversitet i sin arbejdsstyrke uden kvoter og kurser.
I 2018 skulle DR gennem sin nok største forandring til dato: En kæmpe besparelse og følgende reorganisering. I så langt et forløb med så mange ubekendte og et kæmpe antal stakeholdere med alle mulige forskellige dagsordener er det umuligt ikke at fejle. Men noget lykkedes tilsyneladende. Trods et år med over 100.000 medieomtaler gik DR ud af 2018 med det højeste omdømme af alle medieorganisationer i Danmark. Og i kølvandet på den store forandring er medarbejdertilfredsheden steget. Hvad kan vi andre lære af den historie?
Mette Refshauge er kommunikationsdirektør i A. P. Møller Mærsk. Hun en af de tungeste kommunikationsprofiler i landet med erfaring som kommunikationsdirektør fra SAS, Danfoss og TDC. Lige nu er hun med til at drive Mærsks transformation, der både fordrer en ny fortælling og forandrer adfærd og relationer. Mette er blevet bedt om at reflektere over, hvilke greb, mønstre og principper, som går igen, når man skal vellykket gennem større forandringer.
For ti år siden var Ørsted et af de sorteste energiselskaber i Europa. I dag er de en af de grønneste. Filip Engel har ansvaret for Sustainability, Public Affairs, Branding og Marketing i Ørsted og har været med i hele forandringen af Ørsted. Han har set, hvilke psykologiske barrierer der truede med at bremse forandringen fra sort til grøn, og hvordan det alligevel lykkedes at håndtere barriererne. Det vil han dele med os.
Thomas Ramsøy er en af verdens førende hjerneforskere. Vel at mærke en af dem, der arbejder med at oversætte sine indsigter fra forskningen til konkrete udfordringer i store organisationer. Hans virksomhed, Neurons Inc, har kontorer i hele verden og arbejder for virksomheder såsom Google, IKEA, Facebook, VISA og NBC Universal. Thomas er medforfatter på den nylige bestseller Leading Transformation, der udkom på Harvard Business Review. På dagen vil han forklare os, hvordan hjernen fungerer under forandringer, og hvordan vi kan bruge de indsigter til at lykkes bedre med innovation og adfærdsændringer.
Morten Münster har taget initiativ til konferencen, fordi han mente, at der manglede en konference i Danmark om forandringer. Han har gennem de seneste 10 år arbejdet med adfærdsdesign i praksis og hjælper til dagligt organisationer i Danmark og udlandet med at omsætte teorien til praksis. På dagen vil han fortælle om en paradoksal, banal og upopulær indsigt om, hvad der skal til for at lykkes med sine forandringer.
Ved Morten Resen.
Vi håber, du vil blive hængende. Du kan alligevel ikke komme igennem myldretiden.